Det velfungerende rum
Hemmeligheden bag Pressalit Care-systemets fleksibilitet er skinnen. På en nem og logisk måde kan badeværelset indrettes til den enkelte bruger, uanset sygdom, handicap og fysisk formåen.
Skinnen gør det lettere for en bruger at klare sig selv og for en hjælper at hjælpe til: lettere at klargøre rummet, lettere at skabe plads, lettere at hjælpe med forflytninger og lettere at kombinere brugen af badeværelsets funktioner.
Endelig giver skinnen mulighed for at omdisponere små og dårligt indrettede rum. Produkterne flyttes nemt derhen, hvor der er brug for dem – eller de flyttes væk for at give plads.
Midlet til at nå en så enestående grad af fleksibilitet hedder samarbejde. Og alle forfølger samme mål. Pressalit Cares produkter skabes gennem samarbejde og teamwork.
Brugerens og hjælperens erfaring kombineres med Pressalit Cares udviklingskompetencer og studier i menneskets bevægelsesmønstre og pladskrav. Målet er et bedre liv for mennesker med bevægelseshandicap, et bedre arbejdsmiljø for sundhedspersonalet og en bedre, mere langsigtet løsning for den ledelse, der skal investere. Vores måde at gå til opgaven på har vi sammenfattet i to ord: keep living.
Hanne Rasmussen
Arkitekt og forsker, Pressalit Care