Presse

































13-01-2006 Beta System A/S og Pressalit Group A/S er fusioneret ved årsskiftet 2005/2006

Beta System A/S og Pressalit Group A/S er fusioneret ved årsskiftet 2005/2006

Siden Pressalit Group overtog århusianske Beta System i oktober 2003, er der sket en løbende sammensmeltning af de to virksomheders aktiviteter. Det tager vi nu konsekvensen af, og vi er glade for at kunne fortælle, at der er truffet beslutning om at fusionere Beta System A/S ind i Pressalit Group A/S ved årsskiftet 2005/2006.

Med fusionen udgår Beta System som selvstændigt firma og kommer i stedet til at indgå som en del af Pressalit Care-divisionen. Selvom vi bliver lidt større med sammenlægningen, vil vores tidligere Beta System-kunder opleve, at mange ting er uændrede: Man vil stadig kunne finde de fleste af Beta Systems produkter i sortimentet under Beta-brandet, mens udvalgte produktgrupper dog fremover videreudvikles i Pressalit Care-regi og under Pressalit Cares brand. Vi bevarer også Beta Systems serviceorganisation, der hjælper med installation og servicering på stedet.

Jan Bay Sørensen fortsætter som ansvarlig for salg af Beta System OEM-produkter og for driften af Beta Systems installationsforretning. Salgsleder Claus Albertsen fra Pressalit Care vil fremover have det overordnede ansvar for salget af øvrige Beta-produkter i Danmark.

Nogle få ting ændrer sig dog. Vores salgsorganisation samles i Ry, og vi vil derfor bede dig om at notere vores nye tlf. nr. 8788 8989 og det nye fax nr. 8788 8669. Se i øvrigt kontaktinformationen til Pressalit Care nederst på denne side.

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og glæder os til at betjene dig hos Pressalit Care!

Med venlig hilsen

Pressalit Care