FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Læs nedenfor eller download pdf.



Sideværts bevægelse

Sp: Hvordan forbedrer jeg den sideværts bevægelse af produkter monteret på vandret skinne, dvs. ophæng til håndvask, toiletstøtte, brusebadestol osv.?

Sv1: Det er muligt at den vandrette skinne trænger til rengøring og smøring. Afvask med en mild sæbe og aftør med en fugtig klud. Når skinnen er helt tør, smøres den vha. silikonespray og overskydende silikone tørres af.

Sv2: Hvor vandet indeholder meget kalk kan der ske en aflejring af kalk på den vandrette skinne. Skinnen afvaskes i en opløsning af 3 dele 30% eddikesyre til 7 dele vand og aftørres efterfølgende med en hårdt opvreden klud med rent vand.
Kalkaflejringer på aluminiumsdele
Sp: Hvordan fjerner jeg kalkaflejringer fra aluminiumsdele?

Sv: Delen afvaskes i en opløsning af 3 dele 30% eddikesyre til 7 dele vand og aftørres efterfølgende med en hårdt opvreden klud med rent vand.
Farveudvalg
Sp: Hvilke farver findes produkterne i?

Sv: De fleste Pressalit Care produkter findes i 5 forskellige farver: hvid, rød (RAL 3003), mørkeblå (RAL 5011) og grå. Pressalit Care toiletsæder og klapsæder, der fremstilles af urea, findes I otte farver: hvid, bahamabeige, rød (RAL 3003), manhattan, mørkeblå (RAL 5011), star white, calypso og pergamon. Pressalit Care Basic produkter findes kun i hvid med lysegrå plastik dele.
Sp: Hvorfor har man valgt netop disse farver? Sv: Den overvejende del af de varer vi sælger er hvide. I mange situationer er det imidlertid en fordel at have iøjnefaldende farver, der kan hjælpe svagtseende eller skabe kontrast, så det bliver lettere at finde toilettet eller brusehjørnet. Iøjnefaldende farver kan drage blikket og skabe opmærksomhed omkring de dele af badeværelset hvor hovedaktiviteterne finder sted.
Ophæng til håndvask
– alle typer

Sp: Hvordan kan jeg forbedre den sideværts bevægelse af ophænget til håndvask?


Sv1: Det er muligt at den vandrette skinne trænger til rengøring og smøring. Afvask med en mild sæbe og aftør med en fugtig klud. Når skinnen er helt tør, smøres den vha. silikonespray og overskydende silikone tørres af.

Sv2: Hvor vandet indeholder meget kalk kan der være sket en aflejring af kalk på den vandrette skinne. Skinnen afvaskes i en opløsning af 3 dele 30% eddikesyre til 7 dele vand og aftørres efterfølgende med en hårdt opvreden klud med rent vand.
Sp: Hvordan får jeg ophænget til håndvask til at bevæge sig glattere op og ned? Sv1: Vangestængerne trænger til at blive smurt. Sæt vasken i den højeste position, aftag frontpladen og smør fedt på de to vangestænger.

Sv2: Hvis ophænget til håndvask stadig bevæger sig trægt op og ned, er det muligt at vangestængerne ikke er fuldstændigt parallelle.
1- Skub håndvasken helt i bund.
2 – Tag den øverste endekappe på den lodrette skinne af og løsn skruerne foroven i vangestængerne.
3 – Træk håndvasken op i øverste stilling.
4 – Stram skruerne igen.
5 – Afprøv ophængets bevægelse.
Ophæng til håndvask
- med elektrisk motor
Sp: Mit ophæng til håndvask – en R4660 – har betjeningsgreb. Kan jeg ombygge den til fjernbetjening?


Sv: Ja, denne ændring foretages let vha. en LA8828. Monteringsvejledningen til R4660 viser hvordan.
Sp: Hvor meget strøm bruger et ophæng til håndvask? Sv: Transformeren forbruger 80 W ved svær belastning (80 kg) og næsten  0 W på stand-by.
Sp: Hvorfor reagerer ophænget til håndvask nu pludselig ikke længere på at jeg betjener kontakten? Sv: Det termostatiske relæ slår fra, når det bliver for varmt. Højdereguleringen vil begynde at virke igen, når det har kølet af i nogle minutter.
Sp: Hvor bør jeg placere transformeren? Sv: Transformeren bør anbringes i et tørt rum adskilt fra badeværelset eller oppe under loftet i badeværelset.
Sp: Er det muligt at ombygge et lodret indstilleligt ophæng til håndvask (R4260) til et ophæng til håndvask, der kan reguleres både vandret og lodret (R4660)? Sv: Ja, det er muligt. Til ombygningen anvendes følgende dele: 1 x R8851, 1 x R8839, 2 x T4409, 2 x LA3309, 4 x T4441, 2 x R4556 og 2 x T3207 (små stykker à ca. 10 mm)
Ophæng til håndvask
- med gascylinder

Sp: Hvorfor glider håndvasken ned ad sig selv når jeg løsner bremsen?
Sv1: Håndvasken er for tung til gascylinderen. Du kan bestille en stærkere gas cylinder fra Pressalit Care.

Sv2: Gascylinderen trænger til at blive udskiftet. Check efter at håndvasken bliver holdt fast I en af rillerne, før du går videre med næste trin, da håndvasken ellers vil falde ned når gascylinderen tages ud. Løft frontpladen op. Tag den gamle gascylinder ud og indsæt den nye gascylinder. Hvis du finder det vanskeligt at indsætte den nye gascylinder kan du bestille et særligt redskab, der letter operationen, hos Pressalit Care.
Sp: Hvor små intervaller håndvasken kan reguleres i? Sv: Håndvasken kan reguleres i intervaller af 5 mm indenfor de 300 mm den kan reguleres i højden.
Ophæng til håndvask
- manuel

Sp: Er det muligt at ombygge et lodret indstilleligt ophæng til håndvask (R4140) til et ophæng til håndvask der er både vandret og lodret indstilleligt (R4540)?


Sv:
Ja, det er muligt. Ved ombygningen anvendes følgende ombygningskit: 1 x RT750.
Fleksibelt til- og afløbssystem
Sp: Hvad er diameteren på afløbsslangen?


Sv:
Afløbsslangens diameter er 32 mm, hvilket er det mest almindelige til brug i badeværelser. I køkkener anvendes oftest afløbsslanger med en diameter på 40 mm.
Sp: Har tilløbsslangerne VA-godkendelser? Sv: De fleksible til- og afløbssystemer R2081, R2084, R2085 er alle VA-godkendte. Tilløbsslangerne til disse artikelnumre er lavet af et plastikmateriale og er derfor knap så bøjelige som tilløbsslangerne i de andre til- og afløbssystemer.
Sp: Hører der en vandlås med til det fleksible til- og afløbssystem fra Pressalit Care? Sv: Der følger ingen vandlås med det fleksible til- og afløbssystem.
Sp: Hvor bør vandlåsen placeres henne? Sv: Vi anbefaler at vandlåsen at placeres i væggen eller nede ved gulvet. Hvis du vælger at anbringe vandlåsen under håndvasken, vil den tage plads op dér og forhindre kørestolsbrugere i at køre helt frem til håndvasken.
Elektriske produkter
Sp: Mit elektriske produkt virker ikke. Er der noget jeg selv kan checke, før jeg ringer til reklamationsafdelingen?

Sv1: Prøv først at skubbe stikkene bedre sammen. Ofte er de vanskelige at samle, så du kan forsøge at smøre dem med en smule silikone eller spyt og så prøve at samle dem igen. Når et nyopsat produkt tilsyneladende ikke virker, skyldes det ofte at stikkene ikke er samlet helt.

Sv2: Se efter at plus og minus er forbundet korrekt.
Sp: Når jeg trykker på fjernbetjeningen, giver det et klik; men der sker ingenting? Sv: Se efter at relæet ikke har slået sig selv fra. Hvis den har, skulle det løse problemet blot at slå den til igen.
Brusebadestol
Sp: Er det muligt at ombygge en lodret indstillelig brusebadestol 410 mm til at kunne reguleres både vandret og lodret?

Sv: Ja, det er muligt. Ombygningen af en brusebadestol 410 mm kan foretages ved hjælp af følgende ombygningskit: 1 x RT750.
Sp: Er det muligt at ombygge en lodret indstillelig brusebadestol 310 mm m/armlæn (R7151) til en brusebadestol der kan indstilles både vandret og lodret (R7551)? Sv: Ja, det er muligt. Ombygningen foretages ved hjælp af følgende dele: 1 x LA8850, 1 x LA8838, 2 x LA3315, 2 x LA3322, 2 x LA3334 and 2 x T4441. Disse dele kan også anvendes til at ombygge en lodret indstillelig brusebadestol 310 mm m/ryglæn (R7150) til en R7550.
Bruseplejeleje
Sp: Bruseplejelejet vil hverken køre op eller ned. Hvad kan jeg gøre for at få det til at virke igen?

Sv: Se efter at alle stik er samlet korrekt og fuldstændigt.
Sp: Hvis alle stik er samlet korrekt, og ingen af dem er løse? Sv: Se efter om den termostatiske sikring har slået fra. Det kan være nødvendigt at slukke for strømmen til transformeren: Dette vil få transformeren til at nulstille sig selv, og den vil derefter virke igen.
Toiletstøtter
Sp: Vi har en gammel toiletstøtte der har en smule slør. Har I gjort noget for at afhjælpe dette problem?

Sv:
I maj 2001 gennemførte vi en forbedring af toiletstøtterne, som har elimineret sløret. Forbedringen var kun mulig i toiletstøtter uden fjederbelastning, fordi der ikke er plads nok til ændringen i leddet på toiletstøtter med fjederbelastning.
Sp: Er det muligt at sætte en lås på toiletstøtterne? Sv1: Ja, det er muligt. Toiletstøtten kan leveres herfra med en knaplås, der låser den i den vandrette stilling, i den lodrette stilling eller i både den vandrette og den lodrette stilling. Det er ikke muligt for kunden at eftermontere disse knaplåse.

Sv2: Nej, det er desværre ikke muligt at levere toiletstøtter med fjederbelastning med knaplås. Fjederen fylder for meget inden i leddet til at der kan blive plads til knaplåsen også.
Sp: Er det muligt for kunden and ombygge en R3146 til en R3546 eller en R3148 til en R3548? Sv: Ja, det er muligt. For at foretage ombygningen skal kunden bruge følgende dele: 1 x LA8838, 2 LA1117, 2 x R3330, 2 x R3322 og 2 x RLA3315.
Bruseforhæng
Sp: Er bruseforhænget antibakterielt?

Sv:
Nej, forhænget er fremstillet af polyester og kan maskinvaskes ved 30°C.
Sp: Er bruseforhænget flammesikkert? Sv: Forhænget er fremstillet af polyester og har samme flammesikkerhed som dette materiale.
Rengøring
Sp: Hvordan fjerner jeg kalkaflejringer fra aluminiumsprodukterne?

Sv:
Du kan rengøre delene 30% eddikesyre. Delen afvaskes i en opløsning af 3 dele 30% eddikesyre til 7 dele vand og aftørres efterfølgende med en hårdt opvreden klud med rent vand.
Farver
Sp: Er der RAL-farvekoder på de farver Pressalit Care A/S bruger?

Sv:
Ja, der er RAL-farvekoder på følgende farver: Rød 035 = RAL3003, Mørkeblå 108 = RAL5011, Hvid 000 (Pressalit Care) = RAL9003/NCS1000, Hvid Rilsan 000 (Basic) = RAL9010.