
Bruger
Er brugeren barn eller voksen, spinkel eller kraftig, selvhjulpen eller ikke-selvhjulpen?
Er brugeren gående, siddende eller liggende?
Har brugeren brug for stokke, kørestol eller større mobilitetshjælpemidler?
Skyldes brugerens nedsatte funktionsevne ulykke, alder eller sygdom? Er situationen stabil, eller er det en sygdom med et fremad-skridende forløb?
Hvordan er brugerens daglige færdigheder ved håndvask, toilet og brusebad?
Er brugeren rehabiliteret?
Er brugeren højre- eller venstrehåndet?
Kan produkternes flytbarhed og regulérbarhed forøge brugerens selvhjulpenhed? |

Hjælper
Er der taget højde for, at en bruger med hjælper kræver ekstra plads?
Er der behov for en eller flere hjælpere?
Hvilke mobilitetshjælpemidler og forflytningsmetoder anvendes?
Hvordan er bevægelsemønstret og arbejdssituationen ved håndvask, toilet og brusebad?
Er hjælperen højre- eller venstrehåndet?
Kan produkternes flytbarhed og regulérbarhed forbedre hjælperens arbejdsbetingelser?
|

Rum
Skal rummet anvendes af én bestemt bruger eller af flere forskellige brugere?
Er byggeriet en privat bolig, institution, hospital, hotel eller feriested?
Skal der være plads til mobilitetshjælpemidler som kørestol, mobillift, loftlift etc.?
Opfylder rummet gældende lovkrav og normer for indretning af badeværelser til bevægelseshæmmede?
Er der rummæssige og byggetekniske bindinger som størrelse og form, installationer, faldstammer, søjler, dørplaceringer o.l.?
Hvordan er sammenhængen mellem badeværelse og soveværelse samt evt. andre rum?
Er det velfungerende badeværelse indrettet med respekt for brugerens og hjælperens værdighed og integritet?
|