Nyhedsbrev, december 2010 - Pressalit Group A/S
Kære læser
Så er det igen snart tid til juleferie. Året nærmer sig sin afslutning, og det er således med stor fornøjelse, at vi endnu engang kan fortælle lidt om de seneste begivenheder i Pressalit Group.
Du kan bl.a. læse om vores nye toiletsædeproduktion i Thailand, om premieren på vores nye Designdag i Musikhuset Aarhus og uddeling af Pressalits Designpris 2010. Pressalit Group er hovedsponsor for Dansk Handicap Idræts-Forbund, hvor atleternes har leveret flotte bedrifter i 2010. Du kan også læse om Pressalit-medarbejderes aktive indsats i forbindelse med ”Julefrokost for socialt udsatte” i Århus. Og sidst, men ikke mindst, er der nyt fra Pressalit Care og aktuelle jobs fra vores karriereportal.
God læselyst – vi ønsker alle nyhedsbrevets læsere en rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Thomas Mandrup, Redaktør
De første thailandske toiletsæder er sat i produktion
Pressalit Groups nyopførte fabrik i Thailand påbegyndte d. 1. december 2010 produktionen af toiletsæder til de asiatiske markeder. Fabrikken skal fungere som brohoved til bl.a. Kina og Thailand og skabe adgang til nye vækstmuligheder i Sydøstasien. Fabrikken vil også levere toiletsæder til Pressalits største enkeltkunde, tyske Villeroy & Boch.
Den officielle indvielse af fabrikken finder sted i starten af februar 2011. |
|
 Pressalit Groups nye fabrik i Thailand
|
Premiere på Designdag 2010
I samarbejde med Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus, lancerede Pressalit Group i september et nyt initiativ - Designdag 2010 - som skal sætte fokus på fremtidens designtalenter. Udvalgte afgangsprojekter fra Institut for Design blev således udstillet i Musikhuset Aarhus. Blandt afgangsprojekterne kårede et dommerpanel det bedste projekt, som blev præmieret med Pressalits Designpris til en værdi af 20.000 kr.
Dagen bød også på oplæg fra en af Europas mest anerkendte industrielle designere - engelske Richard Seymour - som forelæste om emnet ”The Future of the Future”. Han er stifter af designfirmaet SeymourPowell i London og fungerede også som dommer i det ekspertpanel, der udvalgte vinderprojektet.
Læs mere om arrangementet og se, hvem der vandt, her |
|

Dommerpanelet, bestående af bl.a. Richard Seymour (tv.), Institutleder Jørgen Rasmussen og designer Rikke Ullersted fra Made by Makers, havde til opgave at kåre vinderen af Pressalits Designpris 2010
|
Et godt år for handicapidrætten
Som hovedsponsor for DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund) er Pressalit med på sidelinjen, når de bedste danske handicapatleter deltager i konkurrencer over hele verden.
Vores sponsorat er af en meget aktiv karakter med eksempelvis oprettelsen af Pressalit Sports Academy - et eliteforløb, hvor der i samarbejde med Team Danmark bl.a. ydes mentaltræning til atleterne. Derfor er det utroligt glædeligt, at vi sammen med atleterne kan se tilbage på et år med mange flotte resultater. Blandt de største bedrifter kan nævnes flere sølv- og bronzemedaljer ved VM i ridning i Kentucky - samt et verdensmesterskab i bordtennis til Peter Rosenmeier. Derudover er det også blevet til VM-medaljer i svømning, paracykling og golf i 2010.
Læs mere på DHIF’s hjemmeside her |
|

Peter Rosenmeier - Handicap-verdensmester i bordtennis 2010 |
Pressalit-medarbejdere bag julefrokost for socialt udsatte
Julen skal være hjerternes fest - også for mennesker, som er socialt udsatte, og hvor tilværelsen er svær. Det budskab havde en gruppe medarbejdere fra Pressalit igen sat sig for at udleve i december. Dan Boyter, Pressalits ordførende direktør, og 10 ansatte havde for andet år i træk valgt at rive en arbejdsdag ud af kalenderen for at servere julefrokost for socialt udsatte i Århus. Og det var en begivenhed, de hjemløse så frem til.
Denne glæde blandt de socialt udsatte har gjort, at julefrokosten nu er blevet en fast del af måden, vi fejrer jul på i Pressalit.
Læs Århus Stiftstidendes omtale af julefrokosten her
|
|
 Pressalit-medarbejdere anrettede og serverede julefrokost for socialt udsatte på Værestedet i Århus
|
Nye case-story sider på Pressalit Cares hjemmeside
Som et nyt tiltag for både nuværende og potentielle kunder har Pressalit Care i efteråret lanceret nye ”case-story-sider” på hjemmesiden www.pressalitcare.dk. Her kan du se referencer og læse om udvalgte projekter, som Pressalit Care har lavet for bl.a. Aalborg Sygehus, Regionshospitalet Silkeborg samt forskellige genoptrænings- og plejecentre. Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med flere interessante cases fra vores kunder.
Besøg hjemmesiden og læs de første syv cases her |
|
|
|
OBS: Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet fra Pressalit Group, kan du afmelde dig her. |
|
|