25-02-2010

Karina Lauridsen vinder Keep Living-prisen 2009
Syv medaljer og en ny verdensrekord har den forgangne sæson budt på for elitesvømmeren Karina Lauridsen, som i tirsdags modtog Keep Living-prisen 2009 og titlen som Årets Handicapidrætsudøver.


Karina Lauridsen vinder Keep Living-prisen 2009


Syv medaljer og en ny verdensrekord har den forgangne sæson budt på for elitesvømmeren Karina Lauridsen, som i tirsdags modtog Keep Living-prisen 2009 og titlen som Årets Handicapidrætsudøver.

2009 har markeret sig som et stærkt år for handicapidræt. I alt er det blevet til 13 internationale medaljer, og de nominerede til Keep Living-prisen var indehavere af de 11. Men Karina Lauridsen har udmærket sig med sine mange og imponerende resultater; hun er således indbegrebet af en eliteidrætsudøver, der har den vilje og stædighed, der skal til for dagligt at tage det hårde slid i svømmebasinet.

Dan Boyter udtaler i forbindelse med overrækkelsen af prisen: ’Vi er stolte af at kunne overrække prisen og af at støtte en atlet som Karina, der virkelig er en rollemodel i kraft af sin seriøse og kompromisløse indstilling til sporten.'

Det var en meget stolt prisvinder, der takkede for anerkendelsen: ’Jeg er meget glad og stolt over at modtage Keep Living-prisen. Jeg værdsætter Pressalits værdier – de lytter, de giver, de leger, og de handler på et seriøst niveau – og det gør jeg også. Så de værdier kan jeg overføre direkte til mig selv, sagde prisvinderen efter overrækkelsen. Den medfølgende check på 20.000 kroner vil Karina bruge på nogle af de mange udgifter, hun har som elitesvømmer.


Dan Boyter med Keep Living-prisvinderen Karina Lauridsen



Tilbage